USA - mandag den 30. september 2013
Shopping i Queens og hjem mod Danmark igen
Joan og Ruddy har valgt at blive i lejligheden, for at slappe af og pakke kuffert i fred og ro. Vi andre har andre planer. Lasse vil ind på Time Square og købe nogle M&M's og Marie og jeg stiler mod Queens og et latinamerikansk område.
Klokken er alligevel tæt på 9, før vi får os snøvlet færdig og kommer med Subway'en mod Time Square og derfra videre med et andet tog til Queens. Heldigvis er der ikke så mange med toget ud af Manhattan, så vi kan få lov at sidde ned.
Vi lander på en station, som viser sig at være i den forkerte ende i forhold til det, som vi gerne vil se. Navnet Elmhurst indgår åbenbart i 2 stationer - og vi valgte altså den forkerte.
Så i første omgang vælger vi at kigge lidt nærmere på et kinesisk supermarked, der ligger lige over for stationen. Det viser sig at være et meget interessant sted med kød og fisk i lange baner. Mange levende fisk - og komaver! Pludselig står Marie med La-Yu i hånden. Det er en chili-olie, som vi bruger til nogle madretter eller slet og ret til at komme på en god ostemad. Det smager himmelsk og er meget svær at få fat i. Så vi hamstrer lidt, betaler og går ud. Her går det op for os, at vores vej til det latinamerikanske område faktisk ikke er så lang, så vi kan sagtens gå til området.
En rask spadsuretæer og vi er ved området, der umiskendeligt summer af Sydamerika. Det er især en gade, der løber direkte under en subway, der påkalder sig interessen. Her er masser af små butikker fra Colombia, Peru og Mexico - og sikkert andre, som vi ikke når at nærstudere. Vi når kun at gå den ene side af gaden, hvor vi får spist lidt mad til en kop kaffe og friskpresset appelsinjuice. Den unge pige, der serverer for os, kan kun spansk. Hun antager os for at være fra Canada.
Inden vi går op på stationen ved 90th/Elmhurst, når vi lige at købe nogle små pander og en skovl til at tage malt med, før vi haster op til toget. Vores Metro Card virker ikke, så vi antager, at de er udløbet og skynder os at købe et par ordinære billetter. Det viser sig dog, at vores Metro kort virker fint - men adgangen til stationen er lukket. Der kører ingen tog mod Manhattan fra stationen. Så vi skal med et tog ud af byen, for at komme til en station, hvor vi kan skifte tog og køre indad igen. Bøvlet. Og træls, at vi fik brugt penge på billetter, hvor der ikke var nødvendigt.
Men snart efter sidder vi i et tog mod Manhattan og det viser sig, at være en fin tur i første sals højde med fin view ind over Manhattan skyline. Bestemt en tur værd.
Vi når lige at give besked hjem til de andre om, at vi bliver lidt forsinket, for det har taget lidt tid med disse togskift og langsom kørsel. Ved Time Square kommer vi dog med et express tog ud til Harlem og med næsten en halv times forsinkelse, er vi tilbage i lejligheden.
Kun for at få pakket de sidste ting ned og bære det sidste affald og vores bagage ned, før vi bliver hentet af en flot, lang, hvid limousine. Hvilken prægtig tur at slutte en god uges ferie i New York og landet, hvor alt kan ske! Vi føler os som konger og baroner, da vi er båset i den lange dyt. Lasse konstaterer, at det er fedt, at vi kan glo på alle mennesker, uden de kan se ind på os.
Efter en god halv times biltur, holder vi foran lufthavnsbygningen og chaufføren er pist væk med det samme. Det tog ham ikke lang tid, at læsse os og vores bagage af.
I lufthavnen får vi hurtigt tjekket ind og afleveret vores bagage. Så skal vi bare lige have konsumeret 2 små flasker vin og et par små flasker whisky, før vi kan gå ind gennem sikkerhedskontrollen. Men det er ikke så let at drikke slatter, for det er jo ikke tilladt, at drikke offentligt i USA. Og man ser aldrig nogen gøre det. --- Jo en enkelt gang så jeg en drikke med sugerør af en flaske i brun pose. Og straks tænkte jeg: "Hvad har han så gang i?".
Men Marie viser sig fra den kreative side og hælder diskret de to flasker vin op i en Colaflaske. Så er det pludselig OK, at drikke vinen. Mon ikke nogen ligger mærke til, at vi nyder Cola'en så meget - og at den går lidt på omgang. Lidt efter finder Ruddy ud af, at Whiskyflaskerne kan ligge diskret i hånden og så kan vi sidde og nippe til en dram uden nogen tager (særlig) notits af det. Men vi føler os alligevel som småforbrydere.
Vi kommer igennem sikkerhedskontrollen, der er mere omfattende end før set. Dels skal alle jakker og trøjer samt sko, bælter (også plasticbælter) samt indhold i bukselommerne tages af. Så bliver vi gennemlyst med et avanceret apparat, hvor vi står med begge hænder rakt op i luften. Nå, men vi må antage, at det er for vores egen sikkerheds skyld.
Mens Lasse får kigget på et GoPro kamera, finder de andre frem til en irsk pub, hvor vi kan få en Guinness og et glas hvidvin, før det er tid til at boarde.
Vi letter til tiden og flyver ind over New York på vej væk fra den store pulserende by. Snart er vi oppe i over 11 km. højde og besætningen serverer et større måltid til os med ris, bønner og kylling. Så handler det om at få sovet, for om ca. 6 timer lander vi i København, hvor det er blevet morgen.
Tirsdag den 1. oktober 2013
Det er altså ikke let at sove i et flysæde, så vi er alle 5 mere eller mindre groggy, da personalet serveret et lille morgenmåltid. Kaffen gør godt og der er energi til at begynde, at sorterer billeder fra turen. Det står på, til kaptajnen gør klar til landing. Det er en hård tur ned fra højderne for flere af os. Det er ikke så behageligt, hvis man ikke kan få trykudlignet ørerne, når flyet går ned. Det kan være en smertefuld oplevelse.
I Kastrup er der en del morgenkø ved paskontrollen. Der er sikkert landet 2-3 morgenfly samtidig. Bagagebåndet kører lystigt, da vi når ned i kælderen. Problemet er blot, at der er mange kufferter på båndet, så der er ikke plads til, at vores kufferter kan komme op på rullebåndet. Så der går et kvarters tid, før vi har vores 4 indtjekket bagage.
Så kommer det spændende øjeblik. Kan vi slippe gennem tolden uden at skulle i klinch med dem. Jeg er sikker på, at hvis vi ligger vores 5's bagage sammen, så er vi langt under det tilladte - men der kan være en eller to i vores selskab, der kan have et forklaringsproblem, hvis tolderne ser isoleret på deres kufferter.
I afgangshallen kan vi købe pladsbilletter til et tog, der afgår 20 min. senere, så kl. 8:30 er vi med et InterityLyn mod Fyn og Jylland. Dejligt. Nu vil vi jo gerne bare hjem.
Vi er pænt trætte, så der bliver ikke snakket særlig meget. Det klarer resten af vognen til gengæld. Et foldboldhold skal åbenbart til Holstebro og spille. De snakker og griner lystigt. Er ikke så gamle, hvis man tager ud fra deres pjatten.
Men vi når da frem til Fredericia, hvor Ruddy får fat i en stor taxa, der kan køre os hjem til Erritsø og Snoghøj.
Epilog
Washington var et nyt sted for os alle 5. Vores hotel i Washington lå centralt og var et fint sted. Washington er bestemt et besøg værd og vi kunne godt bruge en eller 2 dage mere i byen. Man får ikke set en hovedstad på 1 dag. Sådan er det!
Marie og jeg vidste nogenlunde, hvad vi gik ind til i New York. Byen var nøjagtig lige så storslået med de kæmpestore bygninger, massive trafik og masser af mennesker overalt. Det rokker ikke ved min opfattelse af, at det er den fedeste storby, der findes!
Vi har haft flot vejr på hele turen (bortset fra den første aften i Washington) og alt er gået, som planlagt hjemmefra. Det har været let at finde rundt og benytte tog og subway. Jeg tror dog nok, at Joan og Ruddy synes, at vi har haft et for hårdt program. Der er blevet gået meget og selv om de er sprunget et par af Maries planlagte aktiviteter over, så har det været hårdt - også for os andre. Jeg var lidt beklemt ved at leje en lejlighed i New York (ja, og endda i Harlem). Alt blev gjort til skamme. Lejligheden var ikke noget luksus, men der var et par soveværelser, fællesområde (med 2 ekstra sovepladser og et fransk køkken. Den ekstra soveplads i fællesområdet var ikke god. En gammel sovesofa med blød bund, hvor du tydeligt kunne mærke fjedrene.
Alt i alt kan vi kun konstatere, at det har været en rigtig fin tur. Men efter så mange dage i storbyens kollosale larm, trænger vi alle til at komme hjem til lidt fred og ro :D)
